Ja, jeg ved godt, at det ikke er mandag, men eftersom semestret startede i dag, så føles det altså ret meget som en mandag. Hele dagen bød på masser af informationer og kaffedrikning til den helt store guldmedalje. Derudover har jeg været ramt af nervøsitet over semesterstarten, som både bød på prøver og nye mennesker. Nu er jeg virkelig træt i kroppen og ikke mindst i hovedet. Derfor har jeg heller ingen inspiration til indlæg – måske det kommer senere i aften?
Random
I morgen, torsdag, er det sidste chance for at spare 25 procent i Inspiration på alt til spisebordet: glas, stel og bestik.
Jeg var selv ret hurtig til at benytte mig af tilbuddet, og jeg er derfor nu blevet den meget glade ejer af et Blåriflet termokrus fra Royal Copenhagen. I skrivende stund sidder jeg faktisk og nyder min hjemmelavede café latte i det. Det er bare lige som om, at kaffen bliver ekstra god, når man drikker den af sådan et fint krus 🙂
Bloggen er kommet på Bloglovin (derfor ballonerne på billedet ovenfor). Derudover har den også fået sin helt egen Instagram-profil – I må selvfølgelig også stadig meget gerne følge min personlige profil 🙂
God weekend! 🙂
Så er jeg (endelig) hjemme igen. Der er nu ikke noget bedre end at sove i sin egen seng. Det har været to rigtig gode uger i sommerhus, men jeg nyder nu at være hjemme i min lille lejlighed igen. “Ude godt, hjemme bedst”, som man siger 🙂
Jeg håber, at I alle har haft nogle rigtig gode uger. Har I mon også haft ferie?
Egne billeder
I morgen tager jeg til Berlin sammen med min kæreste, og vi kommer først hjem mandag aften, men jeg har planlagt nogle indlæg til jer, så I ikke skal forgæves klikke herind. Vi var i Berlin for to år siden, hvor alle billederne på ovenstående collage er fra. Det var en rigtig god tur, og Berlin er virkelig en spændende by at besøge, så jeg glæder mig meget til at komme tilbage.
Har I nogle ideer til, hvad vi skal se, hvor vi skal spise, eller hvor vi skal gå i byen?
Om en uge tager min kæreste og jeg til Berlin, og jeg ville derfor høre, om I har nogle gode tips til den ret så fede by. Har I nogle anbefalinger til cafeer, shopping og parker? Jeg har været der en enkelt gang før, for to år siden, så jeg har set mange af turistattraktionerne, men jeg skal ihvertfald tilbage til Brandenburger Tor og Museumsøen. I skal være mere end velkomne til at dele alle jeres tips og gode råd til byen.
Så har jeg fået sommerferie 🙂 I går var jeg oppe og forsvare mit bachelorprojekt, og det gik rigtig godt. I dag skal bruges på at slappe af, planlægge nogle indlæg her til bloggen, og, hvis det ikke regner, skal jeg også lige en tur i gågaden. I morgen tager jeg til Jylland på forlænget weekend, og det glæder jeg mig til 🙂